Som anført har ca. 85 % af
alle nyrestenspatienter ingen af de ovenfor påviselige årsager (dvs. man har
idiopatisk stensygdom).
Hvis man har idiopatisk nyrestens sygdom, kan der dog godt i nogle tilfælde påvises risikofaktorer, som har betydning for stendannelsen
Der er to risikofaktorer som beviseligt øger risikoen for stendannelse, (og som kan forebygges med medicinsk behandling):
Forhøjet udskillelse af kalk (calcium) i urinen
For lav udskillelse af citrat i urinen (idet citrat hæmmer stendannelse).
Hvis man har kompliceret idiopatisk stensygdom, og har haft stensygdom af en sværhedsgrad som gør at man er interesseret i forebyggende medicinsk behandling, bør dette derfor undersøges.
Dette undersøges ved en døgn urin analyse. Urinen skal opsamles i 24 timer, hvorefter man undersøger mængden af kalk (calcium) og citrat i urinen.
Hvis kalkudskillelsen er forhøjet (mere end 0,10 mmol pr. kg. legemsvægt pr. døgn) kan man nedsætte kalkudskillelsen ved medicinsk behandling med thiazid (som er en type vanddrivende medicin som samtidig har den virkning at det nedsætter kalkudskillelsen). Dette kan nedsætte risikoen for ny stendannelse betydeligt.
Hvis citratudskillelsen er for lav (mindre end 2,0 mol pr. døgn) kan man øge citratindholdet i urinen ved medicinsk behandling med kaliumcitrat.