Urinvejsinfektion med ureaseproducerende bakterier (Proteus, Klebsiella, Psudomonas og enkelte stafyloktyper) medfører øget urin-ammoniumkoncentration samt øget urin pH, hvilket fører til risiko for dannelse af sten bestående af struvit (magnesiumammoniumfosfat) og calciumcabonatapatit.

Behandlingen af urinvejsinfektion forudsætter hyppig bakteriologisk kontrol. Det er ofte vanskeligt at opnå varig sanering af urinvejene med antibiotika. Forsøg herpå kan medføre kolonisering med høj-resistente stammer. Dette kan kompromittere en effektiv infektionsbehandling i forbindelse med kirurgisk intervention med henblik på fjernelse af sten, korrektion af anatomiske abnormiteter og sanering af infektion.